Etik, Æstetik, Politik og Ideologi vs. IPhone
Ja ja, hvor svært kan det være ? - Sværere end vi troede!
Vi blev enige om ikke at tage en IPhone, for det ville alle grupper nok tage, med mindre alle troede at alle ville tage den, og derfor ikke tage den, og så kunne vi jo tage den. Med mindre igen, at alle troede, at alle ville tage den, og derfor så ville ingen tage den, så derfor ville alle tage den alligevel. SÅ VI TOG DEN :)
En IPhone er på ingen måde en billig vare, eller produceret af billige materialer, og med oversvømmelser i Pakistan og Finanskrise kun lige lagt i skuffen, diskuterede vi længe om sådanne udskejelser, i form af "dyrere end alle de andre"- telefoner, gik i strid med vores gode gamle danske værdier og normer, dybt rodfæstet i vores kære Jantelov.
Vi fandt også ud af at IPhonen, for nogle mennesker, jeg nævner ingen navne, bare rolig Kathrine, havde taget et for stort skridt fra det traditionsbundne mod transcendensen. Manglen af knapper gjorde ingen rigtig telefon. Hvorvidt det er etisk er jo et spørgsmål om hvad vi, eller nogle, mener er en "rigtig" telefon.
Æstetik
Da IPhone blev lanceret var den ikke bare ny, den var NY. Men hvad vi nåede til af konklusioner var at den jo faktisk var æstetisk revolutionerende. Den var som aldrig set før, foruden at være super minimalistisk, som jo må sige at være vældig populært i disse tider, indretning og gadget mæssigt, var den lækker og "ren" at se på.
Derudover er selve interfacet og de software-relaterede funktioner, i vores øjne meget æstetiske.
Ideologisk
IPhonen er mere end blot en telefon. Den er et statement, et statement om image og livsstil. Faktisk vil vi gå så langt at kalde den for den nye 3310, med alt respekt for den gamle kending og dens bestående fans.
Vi elskede alle sammen vores 3310'er og vi mener at IPhonen i hånden i dag, sender de samme, image præserverende signaler, som en 3310, lidt for stor til lommen, gjorde den gang.
Politisk
Med IPhonen følger også visse politiske overvejelser . Hvor ligger rettigheder, ikke kun på selve telefonen, men også i alle de apps man kan "købe" sig til, og hvem tjener pengene?
For overhovedet at kunne tænde sin IPhone skal man have Itunes, og kan dette være politisk korrekt?
Det er svære spørgsmål, men heldigvis stoler vi på kære Ole til at hjælpe os med at kunne svare på disse spørgsmål om 105 dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar