Hvad er godt design?
Havde det nu været torsdag før tirsdag, så vi havde nået at høre en klog mand sige at godt design er Utopi, havde denne opgave været en del lettere, alligevel havde vi alle fire fantastiske designs med, efter egen overbevisning, som, til stor frustration dog var lidt besværlige at finde fælles træk for.
Et designer skab
En Sony reklame - den med alle hoppeboldene
En endags kontaktlinse
En mælkekarton med skruelåg
Var hvad vi havde taget med.
Umiddelbart er det jo tydeligt at der kræves suveræne DD'er for at finde fællesnævnere for ovenstående, men det lykkedes os at finde nogle fællestræk som samtidig kunne bringe os nærmere definitionen af det gode design.
Alle vores udvalgte designs
- Løste et problem/var til for et formål
- Enten for at skabe opbevaringsplads, for skabe opmærksomhed omkring et brand, hjælpe folk med at se eller for at man kunne ligge mælken ned i køleskabet.
- MEN jo længere vi diskuterede desto mere ironisk blev det; for hvilket design er der ikke for et eller andet formål? Andet end måske lige "De Unge Mødre" på Kanal 4 :)
- At de havde en høj sekundær værdi
- De løste altså ikke bare et problem, men var alle fire noget ud over det sædvanlige. Skabet kunne have været et helt ordinært klædeskab, som ville have løst samme problem. Sony reklamen kunne have været en god gammel kending med hilsen fra Lars Larsen. Kontaktlinsen kunne have været et par briller, eller for den sags skyld have været et ordentlig monstrum af opbevaring, som vor mor bøvlede med hver aften for bare 10 år siden og mælkekartonen kunne have været af den gamle skole, som man kun åbnede med held 8 ud af 10 gange.
- Og i samme omgang kunne man jo fristes til at sige de decideret var livstilsprodukter og var valgt ud fra deres signal værdi.
Vi nåede til sidst til opgaven om at lave en sætning der kunne beskrive hvad godt design var og nåede, efter lange, grundige og dybsindige overvejelser, frem til sætningen;
Et godt design fanger opmærksomhed, og opfylder dernæst et formål!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar